Nye vinlande
Efterhånden kan man få vin fra mange forskellige lande og der kommer løbende nye vinlande til. Det gælder også i Europa, hvor mange af de tidligere østeuropæiske lande er begyndt at eksportere i større stil, så vi også har mulighed for at stifte bekendtskab med dem. Senest har jeg smagt vin fra Kroatien, der faktisk var glimrende og det er da også et gammelt klassisk vinland, der har produceret vin i århundreder.
Jeg smagte vinen til en reception for et nyt børnetøj mærke og det virkede som om alle de tilstedeværende var ret begejstret for vinen – stemningen var i hvert fald højlydt og vinen forsvandt hurtigt.
Det er dog ellers svært at skaffe kroatisk vin i Danmark. Jeg har efterfølgende forsøgt at finde en forhandler, da jeg skal bruge vin til en 40 års fødselsdag, men det er ikke lykkedes endnu. Det er for det meste restauranter, der selv importerer vinen og så anvender den på deres restauranter som husets vin.
